Veterinær- og Landbohøjskolens have


Sommeren 1917 besøkte Gunnar Grorud København, og etter avtale med redaktør H. Kobro i Norsk Gartnerforenings Tidsskrift skrev han følgende beretning fra sine besøk i Veterinær- og Landbohøjskolens hage. Artikkelen sto på trykk i tidsskriftets utgave 15. oktober (nr. 19 i 7. årgang). Hagen eksisterer den dag i dag. Den framstår som en imponerende og populær park, som i dag er en del av Københavns Universitet. Neste gang du er i København og har et par timer til rådighet – stikk innom. Du finner parken i bydelen Fredriksberg der Bülowsvej krysser Thorvaldsensvej.

Indtryk fra Kjøbenhavns parker

Av Gunnar Grorud

Da jeg ved et besøk i Kristiania i Sommer kom i samtale med hr. Redaktør Kobro om Kjøbenhavns parker og haver var straks «Fuglen skudt», og jeg maatte da love hr. Kobro at sende ham til tidsskriftet nogen fotografier med mere fra de forskjellige parker og haver hernede. Som begyndelse har jeg valgt haven som ligger landbruksvidenskaben nærmest, nemlig Veterinær- og Landbohøiskolens have:

De norske gartnere som har opholdt sig her i Kjøbenhavn vil nok i likhet med mig ha avlagt Veterinær- og Landbohøiskolens have et besøk. Ja ikke bare et, ti er man først introducert i denne, særlig for de unge studerende anlagte have, vil man nok hyppig indfinde sig igjen for at tilbringe en lærerik og hyggelig aften i denne parklignende have. Allerede fra den tidlige vaar vil man bli tiltrukket av den charme og skjønhet

«Naar vi saa smaat trækker os tilbake fra Stauderabattene passerer vi igjennem pergolaen hvor de forskjellige sorter slyngroser og Clematis imponerer ved sit væld av blomster.» Et «broderi» av sukkulenter og fargerike bladplanter minner om fortidens hager. Foto fra 2015: Ole Billing Hansen

som møter en her. De velstelte græsplæner ligger hist og her, f. eks. under og foran den mere aapne beplantning som et eneste blomsterhav av blomstrende Crocus, Scilla, Anemoner, Nusscaria (trolig Muscari – red. anm.) o.s.v. i alle farver plantet frit og tilfældig i større eller mindre grupper eller skyformationer. Hist og her staar saa nogen høie, kneisende Tulipaner eller Narcisser og svaier i den friske vaarvind. Disse blomsterflor falder paa en tid da man som bekjendt lite eller ingen andre blomster har i haven og da man netop paa denne tid, efter den lange triste vinter, venter med længsel paa de første blomster skal folde sig ut og bringe bud om vaar og sommer, blir man rent betagen ved et saadant syn. Dette blir jo ogsaa et billig blomsterarrangement, ti har man først anbragt en del løk av de ovenfor nævnte vil de stelle sig selv og vil nok sørge for at det ikke skal tyndes i rækkerne. Det eneste det kan bli tale om at gjøre er at anbringe et lite lag løv over dem naar nattefrosten om høsten kommer; men som regel findes der i nærheten en del løvfaldende trær og isaafald vil de besørge dækningen. Man vil kanske anføre mot dette arrangement at de vil bli til hinder naar græsset skal slaaes, men som regel er de da avblomstret saa man ganske rolig kan bruke græsklipperen.

 

En ting man lægger særlig merke til her i Danmark er den langt større benyttelse av stauder.

I haven, der er saavel videnskabelig som praktisk beplantet, har man god anledning til at stifte bekjendtskap med saavel de mere almindelige som de sjeldnere nytte- og prydtrær og busker. Naar saa hertil kommer den rikholdige staudesamling og det store utvalg sommer- og utplantningsplanter samt stenhøiens og dampartiets udmerkede beplantning kan man næsten kalde dette en lite guldgrube for en studerende gartner. Partiet rundt dammen og stenhøien er det mest tiltrækkende i hele haven. Fra den lille idylliske plass under den store hængepil som staar paa en liten ø mit i dammen og med en bro forbundet med de omgivende bredder har man et storartet rundskue med stadig skiftende beplantning. Fra stenhøiens Saponaria ocymoides med sine rosenrøde blomster paa de lange nedliggende grene eller den graalig grønne Aubrieta Libanotica med sit væld av lilla-violette blomster der trods den lille smule jord den har til sin raadighet fuldstændig dækker de store stene den klynger sig opefter. Videre ser man ut over de store græsplæner hvor hist et bed av Pelargonium (Henry Jacobi) eller en fritstaaende Hydrangia bryter billedet og liver op. Tilslut dvæler man ved de nærmere omgivelser, dammen og dens beplantning av Aakander (vannliljer red. anm.), Iris og de forskjellige sorter moseplanter (myrplanter red. anm.) som findes i egne mosebed rundt kanten. Paa fotografiet (billede 1) som er tat herfra sees hængepilen samt litt av dammen. Tilhøire stenpartiet.

Paa en cirkelrund plan foran drivhusene finder man et vakkert, morsomt blomsterarrangement delvis av

«Gaar man videre forbi drivhusene kommer man til hvad jeg vil kalde forsøkshaven, da der her drives sortsforsøk med grønsaker og en- og fleraarige blomsterplanter.» Noen av drivhusene er i vår tid ombygd til kafeteria. Foto fra 2015: Ole Billing Hansen

drivhusplanter, som her i sommertiden faar anledning til at puste ut i det frie, eller utplantningsplanter Begonia, Fuchsia, Pelargonium o. s. v. I mitten findes et med ca. 4 m. diam. stort teppebed, som trods disse ikke længer er nogen motesak, i en have beviser deres berettigelse naar de bare er rigtig sammenplantet og velholdte. Den 2,5 m. høie strengt regelmæssig klippede Bøkehæk, som danner rammen rundt anlægget, tjener paa samme tid som læ for de planter der i sommertiden flyttes herut fra drivhusene.
Gaar man videre forbi drivhusene kommer man til hvad jeg vil kalde forsøkshaven, da der her drives sortsforsøk med grønsaker og en- og fleraarige blomsterplanter. (Her følger en presentasjon av den tids sortiment av Aster og Dahlia som Grorud finner særlig interessant.)

 

En ting man lægger særlig merke til her i Danmark er den langt større benyttelse av Stauder. Det være sig i de større offentlige parker som de private haver. Disse fortrinlige blomster, der i længden falder meget billigere end de almindelig benyttede en-aarige blomster

Fra Fruktspalieret (Bakgrunden) Stauder og Kjæmpepæon Dahlia (Forgrunden). Foto fra 1917: Gunnar Grorud

planter, findes i et saa stort og varierende utvalg at man til enhver tid kan finde hvad man ønsker til f. eks. en rabat, et bed forplantning i busketter o.s.v. Og ved en rigtig sammensat staudeplantning kan man ha blomster fra den tidligere forsommer til frostens indtræden, hvilket man uten skiften av planter aldrig opnaa i en almindelig rabat beplantet med en-aarige sommerplanter eller utplantningsplanter.
Naar vi sa

 

a smaat trækker os tilbake fra Stauderabattene passerer vi igjennem pergolaen hvor de forskjellige sorter slyngroser og Clematis imponerer ved sit væld av blomster.
Idet vi nu forlater Veterinær- og Landbohøiskolens have vil jeg rette Dem et spørsmaal hr. redaktør. En tanke der som regel altid kommer naar jeg vandrer rundt i denne have. Skulde vi ikke nu naar Gartnerskolens beliggenhet skal bestemmes kunne realisere en plan noget i likhet med den her omtalte have. Der kunde nemlig skolens forskjellige teoretiske fag demonstreres i praksis og saavel handelsgartneren som anlægsgartneren kunne derved faa anledning til at se og lære de planter at kjende som man læser om i Dendrologien eller refererer efter forelæsningen. Og hvis den anlægges i likhet med den her omtalte saa at almindelig publikum har frit adgang hele dagen, vil det virke belærende og vække interesse for havebruk blandt den almene befolkning.
Dette er mit syn paa saken.